Skal jeg vælge et lån med en fast eller variabel rente?

Når du skal låne penge til bolig, bil eller noget helt tredje, skal du ofte tage stilling til, om du ønsker en variabel rente eller en fast rente. Har du ikke den store forstand på økonomi, kan det være svært at vide, hvad du skal vælge. Begge rentetyper har sine gode og dårlige sider – dem kan du blive klogere på i denne artikel.

Fast rente – fordele og ulemper

Når du vælger en fast rente, forbliver den fast under hele lånet. Du ved altså allerede på forhånd, hvor meget du skal betale i rente. Er renten for eksempel på 9%, vil den blive der under hele lånet. Det giver ingen ubehagelige overraskelser.

Fordele ved fast rente:

  • Du kender lånets pris under hele perioden
  • Ingen ubehagelige overraskelser
  • Du ved præcis, hvornår dit lån er betalt ud

Ulemper ved fast rente:

  • Du kan ikke drage fordele af, hvis renten falder
  • Renten på et lån med en fast rente er typisk lidt højere

Variabel rente – fordele og ulemper

Vælger du et lån med en variabel rente, kan renten falde og stige i løbet af låneperioden. Renten følger nemlig markedsrenten. Det betyder også, at du kan drage fordel af, hvis markedsrenten falder. Omvendt kan lånet også ende med at blive dyrere for dig, hvis markedsrenten stiger.

Fordele ved variabel rente:

  • Lån med variabel rente er typisk lavere end lån med fast rente.
  • I og med at renten som regel er lavere vil den månedlige ydelse også være det.

Ulemper ved variabel rente:

  • Du kender ikke lånets rente på forhånd
  • Der er risiko for at renten stiger
  • Kræver at du har økonomi til at klare en stigning

Hvilken rente skal jeg vælge?

Som du kan læse her i artiklen, så har en fast rente og en variabel rente både sine fordele og ulemper. For at kunne vælge den rigtige rente, skal du først og fremmest finde ud af, om du er villig til at løbe en risiko med renten. Er du det, kan du sagtens tage en variabel rente. Ønsker du at kende renten i hele lånets løbetid på forhånd, vil det være bedst for dig at vælge et lån med en fast rente.

Er du stadig meget i tvivl, er der nogle steder mulighed for at kombinere en fast rente med en variabel rente. Her vil en del af lånet være med en fast rente, mens den anden del af lånet vil være med variabel rente. Dermed undgår du at betale alt for mange penge, hvis nu renten stiger, men du kan også opnå en økonomisk gevinst, hvis nu renten falder. Den er naturligvis ikke lige så stor, som hvis hele lånet var med en variabel rente.